๐๐น๐ถ๐ธ๐๐๐ป๐ฑ ๐ฏ๐ฟ๐๐ด๐ด๐ฒ, hvor tid og mennesker mรธtes i samme bรธlge,
der gamle historier og nye drรธmmer kolliderer som hav og himmel.
Her stiger lyset, kaldt og vakkert, fra ๐ฃ๐ค๐ง๐๐ก๐ฎ๐จ๐๐ฉ๐จ ๐๐ก๐๐ข๐ข๐๐ง โจ,
en magi som omfavner alle, uten รฅ spรธrre om navn eller verdi.
De rike gรฅr pรฅ brygga i sine ๐พ๐๐ง๐๐จ๐ฉ๐๐๐ฃ ๐๐ค๐ช๐๐ค๐ช๐ฉ๐๐ฃ,
skinner som stjerner i solen ๐, kledd i ๐๐ช๐๐๐,
der latteren deres klinger sammen med klangen fra โ๐๐ครป๐ฉ ๐๐ ๐ฟ๐๐๐ข๐๐ฃ๐ฉ๐จ โ ๐๐๐จ๐ฉ๐ ๐ค๐ ๐ฟ๐๐๐ข๐ค๐ฃ๐๐จโ๐ฅ,
den klingende elegansen av et glass champagne โ
og de hilser andre hรธflig.
Deres smil er som et ๐๐ธ๐ถ๐ป๐ป ๐ฎ๐ ๐๐ฎ๐ฟ๐บ๐ฒ, men aldri helt tilstede,
som et lys som aldri varmet helt inn til sjelen ๐ญ.
De lokale hรธvdingene trรฅr forsiktig pรฅ brygga med sine ๐พ๐ง๐ค๐๐จ,
med pilsen i sin hรฅnd ๐บ,
skygger for solen med ๐พ&๐ผ-๐๐๐ฅ๐จ๐๐ฃ trukket lavt.
Deres latter er ๐ฟ๐, ๐บ๐ฒ๐ป ๐ฒ๐ธ๐๐ฒ ๐ถ,
og deres hรฅndtrykk er ๐๐ฎ๐ฟ๐บ๐ ๐๐ผ๐บ ๐ต๐ฎ๐๐ฒ๐๐ ๐ฑ๐๐ฝ๐ฒ ๐ฟ๐ผ ๐.
Deres smil er ikke bare skinn, men ๐ก๐๐ซ๐๐ฃ๐๐ โ
et lys som faktisk ๐ก๐ฎ๐จ๐๐ง ๐ค๐ฅ๐ฅ ๐๐๐ง๐๐จ รธ๐ฎ๐ฃ๐ ๐.
Men pรฅ denne brygga, under ๐ฃ๐ค๐ง๐๐ก๐ฎ๐จ๐๐ฉ๐จ ๐๐ก๐๐ข๐ข๐๐ง ๐,
blir alt til magi og likeverd.
For brygga vet ingen klasse,
hvor de rike gรฅr med ๐๐ก๐๐ฉ๐ง๐๐ฃ๐๐ ๐๐๐๐ข๐๐ฃ๐ฉ๐จ๐ฉรธ๐ซ ๐
og de lokale hรธvdingene bรฆrer ๐ตรฅ๐ฝ ๐๐ผ๐บ ๐ฒ๐ ๐น๐๐ ๐ถ ๐บรธ๐ฟ๐ธ๐ฒ๐ ๐ฏ๏ธ.
Her er vi ๐ฎ๐น๐น๐ฒ ๐ฒ๐๐ โ
og pรฅ Bliksund brygge finnes ingen forskjell,
bare et uendelig fellesskap av ๐ก๐ฎ๐จ, ๐ซ๐๐ฃ๐, ๐ค๐ ๐๐๐๐ง๐ฉ๐๐ง ๐จ๐ค๐ข ๐๐๐ฃ๐ ๐๐ง ๐ ๐จ๐๐ข๐ข๐ ๐ง๐ฎ๐ฉ๐ข๐ โค๏ธ